Vores kunder ligger øverst på Google

Google Ads Specialister fra Vestjylland

Vi er 100% dedikerede til Google Annoncering – Vi har mange års erfaring med Google Ads og den bruger vi på at opsætte, optimere & vedligeholde vores fantastiske kunders konti.

100% Specialiseret i Google Ads
Vi har mange års erfaring fra +300 konti
Ingen lange bindinger & evighedskontrakter
Jævnlig opfølgning med hver enkelt kunde
Vi tager din virksomhed seriøst
KONTAKT OS
LÆS UDTALELSER & SUCCESHISTORIER

6 resultater (0,21879 sekunder)

Vis alle filtre

Mærke

Butik

Pris (EUR)

Nulstil filter

Produkter
Fra
Butikker

På herrens mark - Matthias Bjørnlund - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

På herrens mark - Matthias Bjørnlund - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

"Når freden kommer, vil jeg – om Gud vil – vende tilbage og fortælle alt." Sådan skrev den danske nødhjælpsarbejder Karen Marie Petersen i sin dagbog under folkedrabet på armenierne i 1915. Sammen med en lille gruppe danske og norske kvinder opholdt hun sig i det smuldrende Osmannerrige, mens ungtyrkerne brutalt kæmpede sig til magten og systematisk gjorde tog livet af den armenske befolkning. Fælles for kvinderne var en enorm virketrang, som der ofte ikke var plads til i de mandsdominerede hjælpeorganisationer, der havde udsendt dem fra Danmark. Ude i verden blandt fattige og forfulgte kunne de få lov at arbejde, som de havde talent til – som ledere af børnehjem, skoler og hospitaler blandt armenerne. Da folkedrabet blev sat i værk og myrderierne tog til, blev de på deres post og hjalp, så godt de kunne. Gennem de danske kvinders dagbøger findes derfor helt unikke øjenvidneberetninger fra det første systematiske folkedrab i moderne tid. Deres heltemodige indsats er sjældent set overgået i dansk historie – alligevel er kendskabet til deres kamp forbløffende lille i Danmark. Det rådes der bod på med Matthias Bjørnlunds gribende og detaljerede beretning. Gennem dagbøger og breve fortæller han kvindernes historie og kaster lys over en tid, der forener kvindekamp, nødhjælpsarbejde og den brutale opdeling af det moderne Europakort. Matthias Bjørnlund (f. 1967) er historiker. Han har gennem mange år beskæftiget sig indgående med Tyrkiets historie og det armenske folkedrab, bl.a. i det priste storværk ”Det armenske folkedrab – fra begyndelsen til enden” (2013).

DKK 229.00
1

Magtfulde dronninger i middelalderen - Torben Svendrup - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Magtfulde dronninger i middelalderen - Torben Svendrup - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Dronningerne i den danske middelalder var mere stærke og handlekraftige, end man umiddelbart skulle tro. De var ikke blot giftefærdige skakbrikker i det store alliancespil, men i høj grad selvstændige aktører på linje med deres mænd, kongerne. Middelalderekspert og ph.d. Torben Svendrup kaster her for første gang lys på de danske middelalderdronninger og deres centrale betydning for danmarkshistorien. Margrete Sambiria, ”Sprænghest”, kæmpede og vandt den politiske kamp for at sikre sin søn, Erik Klipping, tronen – men havde svært ved at slippe magten, da hun først havde opnået den. Margrete den 1. skabte Kalmarunionen, regerede over hele Norden i 23 år og beholdt magten til sin død i 1412. Hendes søn, Oluf, og senere hendes fostersøn, Erik, blev konger af navn, mens hun var regent af gavn. De senmiddelalderlige dronninger Margrete, Philippa, Dorothea og Christine havde alle en udpræget sans for det politiske spil, ligesom Christian 2.s konkubine, Dyveke, og hendes mor, Sigbrit var med til at reformere riget i 1500-tallet; Sigbrit endda i rollen som uofficiel finansminister. Bogens historiske portrætter af både kendte og mindre kendte dronninger viser, hvordan de formåede at bryde igennem den overordnede patriarkalske samfundsstruktur. Det middelalderlige samfund gav mulighederne herfor, bl.a. fordi kirken havde et positivt kvindebillede. Kvindernes og dronningernes muligheder forsvandt brat med indførelsen af reformationen og et mere begrænset kvindesyn fra 1536. Torben Svendrup, født 1953, er ph.d. i middelalderhistorie og har skrevet en lang række bøger og artikler om middelalderen, herunder "Når ræven vogter gæs", som var nomineret til Årets Historiske Bog i 2017, og "Kongelige mord i middelalderen", 2022. Optræder ofte som ekspert i tv-dokumentarer som fx "Ingemann og kongerækken".

DKK 229.00
1

Da påsken kom til Danmark - Torben Svendrup - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Da påsken kom til Danmark - Torben Svendrup - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Selvstændig opfølger til den populære og charmerende ”Da julen kom til Danmark” Få historien bag tøndeslagning, gækkebreve og chokoladeæg Jesu død og opstandelse skete under den jødiske påskefest, som egentlig intet har med hans lidelseshistorie at gøre. Påske er efterfølgende blevet den væsentligste højtid for alle kristne. Men hvad har så gækkebreve, påskeharer og chokoladeæg egentlig med påske at gøre? Ph.d. og historiker Torben Svendrup fortæller på sin karakteristiske og smittende måde om, hvordan vor tids påske har rod i farvestrålende og forskelligartede middelalderskikke fra både den kirkelige og den verdslige livsverden. Fastelavn er oprindelig en stor, larmende folkefest for voksne fra norrøn tid. Efter kristendommens indførelse begyndte man denne aften før fastetiden at spise mad og drikke i overflod og dyrke grænseoverskridende adfærd: Fx har skikken med at slå katten af tønden rod i forestillingen om, at man kunne beskytte sig mod pestudbrud i det kommende år. Forfatteren viser gennem overraskende fund i kilder og arkiver, hvordan traditioner, skik og brug er under evig forandring, samtidig med at vi netop hylder fornemmelsen af at kunne samles om noget årligt tilbagevendende. Jesu lidelseshistorie, påskeliljer og påskefrokost: ”Da påsken kom til Danmark” har det hele med, også alt det, der ikke har med påske at gøre, men som minder os om, at foråret er på vej med lys, farver og dufte. TORBEN SVENDRUP, født 1953, er ph.d.i middelalderhistorie og har skrevet en lang række bøger og artikler om middelalderen, herunder ”Når ræven vogter gæs” (2017), som var nomineret til Årets Historiske Bog. Senest er udkommet ”Kongelige mord i middelalderen” (2022), ”Da julen kom til Danmark” (2022) og ”Magtfulde dronningeri middelalderen” (2023).

DKK 197.00
1

Mussolini og Hitler - Christian Goeschel - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Mussolini og Hitler - Christian Goeschel - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Litteraturen om Anden Verdenskrig har traditionelt været mest optaget af forholdet mellem Hitler og Stalin og Østfronten. Forholdet mellem Hitler og Mussolini kaster imidlertid langt lys ind over vores egen tid. I 1920’erne idoliserede Hitler Mussolini og drømte om at modtage et signeret portrætbillede af ham. I krigsårene var det imidlertid Hitler, som måtte trækkes med en Mussolini, der blev gradvis mere og mere stækket indenrigspolitisk. I 1943 blev Mussolini afsat, og Italien var ikke længere allieret med Tyskland, men blev besat. Mussolini kæmpede sig herefter tilbage til magten med tyskernes hjælp. ”Mussolini og Hitler” udforsker de to diktatorers forhold i al dets kompleksitet. Deres forhold var kendetegnet ved, at formen var vigtigere end indholdet: Propagandaværdien, som deres alliance repræsenterede, var vigtigere end substansen. Deres møder førte derfor sjældent til egentlige politiske beslutninger. Det handlede først og fremmest om at mødes og blive set sammen. Indimellem korresponderede og sendte de hinanden erkendtligheder, der beseglede deres pagt: I realiteten hjalp de med at opbygge hinandens image som internationale strateger og folkeforførere. Hitler er langt mere beskrevet i litteraturen end Mussolini. En af bogens store bidrag er at give et nuanceret og detaljeret indblik i særligt Mussolini. Bogen gør dermed op med opfattelsen af Mussolini som en forvirret klovn, der ikke vidste, hvad han lavede, og med italienerne som uskyldige ofre for større og mere ondskabsfulde kræfter. Mussolini kendte til og sympatiserede med den nazistiske racehygiejne. Samtidig var det Mussolini, som et langt stykke hen ad vejen inspirerede Hitler til at iscenesætte sig så dygtigt. "Mussolini og Hitler" peger indirekte på vores egen tid, hvor politik igen domineres af stærke mænd, der bruger massemedier og propaganda til at fremme deres sag. Bogen her er en påmindelse om, hvilke kræfter der kan tage magten, hvis de får lov at folde sig fuldt ud. Mussolini har måske aldrig helt sluppet sit tag i den italienske befolkning: Forestillinger om den stærke mand og leder af nationen lever fortsat. Christian Goeschel er historiker og lektor på University of Manchester, England.

DKK 229.00
1

Gådefuld bør man være - Lisbeth Smedegaard Andersen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Gådefuld bør man være - Lisbeth Smedegaard Andersen - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

At læse kunst med Søren Kierkegaard Teologen Lisbeth Smedegaard Andersen gjorde som kunsthistoriestuderende i 1980’erne en opdagelse. På Aarhus Kunstmuseum fangede et maleri af den da lidt glemte Vilhelm Hammershøi (1864-1916) hendes opmærksomhed. “Dobbeltportræt af kunstneren og hans hustru” mindede hende om noget. Måske var det det gådefulde. Om Hammershøi selv ved vi ikke så meget. I sin egen tid var han lidt af en ener – mest inspireret af udenlandske kunstnere om end højt respekteret for sit formidable talent. Myten om den ensomme og melankolske kunstner har – helt op i vor egen tid – indflydelse på forståelsen af hans værk. Hans muse og model, hustruen Ida, optræder på billederne ofte bortvendt fra beskueren og optaget af stilfærdige sysler. Hammershøi er for længst blevet genopdaget og betragtes som en kunstner af fineste kaliber også internationalt set. Men der er en tendens til at forstå ham som en formens mester med fokus på rum, arkitektoniske detaljer, lys og toner. Hvad Lisbeth Smedegaard Andersen derimod har stærkt på fornemmelsen, er, atHammershøi må have ikke bare læst Kierkegaard, men også brugt digterfilosoffensom en tematisk inspiration – i hvert fald i sine portrætter. Ida er andet og mere end blot et motiv – hun indtager og bebor de nøgne rum. Med hende kan man sige, at Hammershøi betoner en etisk og ikke blot æstetisk tilværelsesforståelse. Kierkegaard kan pludselig lukke Hammershøi op mod samtidige debatter, man ellers ikke har associeret kunstneren med, fx spørgsmålet om ægteskab, som af Georg Brandes og andre kulturradikale blev afskrevet som ramme om egentlig kærlighed. Noget kan tyde på, at Hammershøis stilfærdige replik til dette synspunkt havde kierkegaardsk tyngde. GÅDEFULD BØR MAN VÆRE præsenterer originale billedlæsninger i krydsfeltet mellem kunsthistorie og filosofi. For den uindviede læser er bogen en tilgængelig og levende biografi med nedslag i kunstnerens liv og værk. Om forfatteren Lisbeth Smedegaard Andersen, født 1934, er teolog og kunsthistoriker, salmedigter og forfatter af bl.a. SKRÆDDEREN og DET BEGYNDTE MED JOMFRU SØRENSEN.

DKK 229.00
1

Mit forjættede land - Ari Shavit - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Mit forjættede land - Ari Shavit - Bog - Kristeligt Dagblads Forlag - Plusbog.dk

Sig navnet Israel, og man tænker straks: uløselig konflikt med palæstinenserne, ulovlige bosættelser eller de ultraortodokses voksende politiske indflydelse. Hvorfor tænker man ikke moderne demokrati og multikulturel velfærdsstat, historisk knudepunkt og vigtig aktør i verdenssamfundet? Den toneangivende israelske forfatter og journalist Ari Shavit gør en række nedslag i historien fra slutningen af 1800-tallet til vore dage. Ved at trække på sin egen familiehistorie, interviews, dagbøger og historiske dokumenter spinder forfatteren en levende, spraglet og personlig fortælling med plads til alle de paradokser og modsætninger, som Israel er gjort af. Vi møder forfatterens oldefar, en britisk zionist, som i 1897 besøgte Det Hellige Land og forstod, at her ventede en gylden fremtid for hans plagede folk. Vi møder den unge idealistiske jødiske landmand, der i 1920 købte jord af sin arabiske nabo for at dyrke de Jaffa-appelsiner, der skulle blive et solidt fundament under Palæstinas og senere Israels økonomi. En skæbnefortælling trækker lange, dybe spor helt op i vor tid: En palæstinensisk ung mand blev i 1948 fordrevet permanent fra sit hjem i Lydda af de zionister, derudråbte staten Israel som idealstat. Efter Anden Verdenskrig bed en holocaustoverlever tænderne sammen og prægede sine børn til at tage lederskab i den nye stat. Fra udvikleren af det ambitiøse atomvåbenprogram i 1960’erne over de tidlige religiøse bosættere i 1970’erne til dagens sekulære, tolerante og festglade minoritetsgrupper i Tel Aviv. MIT FORJÆTTEDE LAND kaster lys over en nation i permanent eksistentiel krise. På engageret og afbalanceret vis udfordrer forfatteren den læser, der ikke søger de hurtige svar og meninger, men et nuanceret og sammensat billede af landet, som formår at fascinere så dybt og vække så stærk modstand. De forfulgte jøder fandt fred i Israel. Findes der mon også en vej til fred i Israel? Igen venter et overraskende svar. Om forfatteren Ari Shavit er født og opvokset i Israel og har læst filosofi . I 1990’erne var han formand for en israelsk menneskerettighedsorganisation. Siden 1995 har han været toneangivende skribent på den moderat venstreorienterede avis Haaretz og tv-kommentator. MIT FORJÆTTEDE LAND er udkommet i en række lande verden over.

DKK 229.00
1