cafu vase stor fra DKK 116 | Se de billigste priser og tilbud på css.nordicadpartner.dk

Let Greece and Rome Be Silent - Paul John Frandsen - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Jeg vil intet mere høre tale om Rom. Lad Grækenland tie, hvis det ikke vil vedgå, at alle dets kundskaber har deres oprindelse i Egypten. Disse ord blev skrevet af den unge søofficer Frederik Ludvig Norden (1708–1742) under en ekspedition i 1737 og beskriver den forbløffelse og ærefrygt, den egyptiske og nubiske kunst og arkitekturs tekniske snilde fyldte ham med. Nordens Rejser i Egypten og Nubien blev først udgivet posthumt i 1755, men den skulle vise sig at få stor betydning for det sene 18. århundredes diskussioner om Egypten og Grækenlands roller i skabelsen af europæisk identitet. Let Greece and Rome Be Silent , der illustreres af mere end 50 af Nordens egne skitser, analyserer Nordens bog og dens vedvarende kulturelle og intellektuelle indflydelse i hele Europa.

DKK 522.00

1

Hvad er værre end uvished? - Ulla Koch - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Det er et uforanderligt vilkår for os mennesker ikke at vide, hvad fremtiden vil bringe. Det er ikke et let vilkår at leve med, og gennem hele den menneskelige historie har vi på alskens måder forsøgt at finde måder at forudsige fremtiden på. Blandt de tidligst kendte af disse er at se på stjerner, læse i teblade og olier eller undersøge offerdyrs indvolde og fortolke bestemte observerbare tegn som gode eller onde varsler. Denne slags spådomme går helt tilbage til Oldtidens Mesopotamien, og de ældste, der findes bevaret, er over tre årtusinder gamle. I dag vil de færreste nok tro på, at stjernernes bevægelser eller markeringer på dyreindvolde har nogen egentlig indflydelse på vores hverdag – vi forlader os i stedet på meteorologer, statistikere, politiske eksperter og deslige for at se ind i fremtiden. Men i Mesopotamien var disse ritualer noget, der blev taget dybt alvorligt. Ved hofferne var der ansat professionelle varselstagere, og man foretog sig intet af vigtighed, før man havde fået et positivt varsel og vidste, at guderne var på ens side – selv konger drog ikke i krig foruden. Det kan måske virke fjernt for en moderne verdensborger, men i virkeligheden er forskellen på en varselstager, der fortolker varsler i fårelevere, og en børsmægler, der bruger statistik til at forsøge at forudsige markedssvingninger, slet ikke så stor. Sandsynligheden for, at de tager fejl, er omtrent lige stor, og fra et psykologisk synspunkt er begge blot tilgange til at løse et behov, vi har haft så længe vi kender til: at afdække fremtidens mysterier. I Hvad er værre end uvished? fortæller Ulla Koch på indlevende, tilgængelig og spændende vis om varselstagningens og astrologiens historie fra deres oprindelse i Oldtidens Mesopotamien, med inddragelse af nobelpristageren, adfærds- og økonomipsykologen Daniel Kahnemans forskning.

DKK 116.00

1

Politik, diplomati og den hjælpende hånd - Dov Levitan - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Som løsning på konflikten om Palæstina vedtog FN i 1947 en tostatsordning, der førte til, at staten Israel blev oprettet i 1948 – som også blev året for den første israelsk-arabiske krig. Danmarks rolle i forhold til oprettelsen af den nye stat udspillede sig på to planer: officielt i form af statens udenrigspolitik, uofficielt i form af folkelige reaktioner. Politik, diplomati og den hjælpende hånd viser, hvordan den statslige interesse og den folkelige sympati ikke udfoldede sig på samme plan. Efter Anden Verdenskrig lå Danmark i sin udenrigspolitik på linje med Storbritannien, hvis ønske om gode relationer til de arabiske stater fik stor betydning for den danske stats officielle politik. Men samtidig var det danske folk positivt indstillet over for den jødiske sag, og selvom dette forhold ikke direkte kom til udtryk i den officielle danske politik, gjorde det sig indirekte også gældende på et politisk plan. I denne bog viser forfatterne bl.a., hvordan statsminister Hans Hedtoft og ledende efterretningsfolk i afgørende situationer rakte det jødiske folk en hjælpende hånd. Arthur Arnheim , cand.mag. i historie, bosat i Jerusalem. Dov Levitan , dr., lektor ved Bar-Ilan-universitetet, Ramat Gan, Israel.

DKK 213.00

1

Til Rigets forsvar og Byens gavn - Bjørn Westerbeek Dahl - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

København forvandledes i årene 1600–1728 fra en lille by afmiddelalderligt tilsnit til ‘Kongens København’, der medlange lige gader og symmetri bar præg af barokkens idealer.Byen var omsluttet af fæstningsværkerne, der gav byen denramme, den havde frem til voldenes fald i 1870.Planerne for fæstning og by fulgtes ad. Under Christian4. blev de gamle fæstningsværker fornyede og byen udvidet.I 1649 udtænkte Rigsråd og Frederik 3. et nyt projektfor fæstning og by, der efter svenskernes belejring 1658–60blev ændret med opførelsen af Kastellet. Centralt i fortællingenstår Kongens Nytorv, byens centrale plads, som manforsøgte at give en harmonisk form. Først ved opførelsen afen ny hovedvagt i 1680 og opstillingen af Christian 5.s rytterstatuei 1688 kom der nogenlunde styr på symmetrien.Dette stort anlagte trebindsværk om Københavns militæreog civile byplanlægning giver et helt nyt billede af,hvor stor betydning 1600-tallets udbygninger havde forbyen. Heri fortælles om de ingeniører, daglejere og voldmestre,der arbejdede på fæstningen, og samtidig gennemgåsde særlige forhold, skiftende kommandanter måttetage stilling til i spørgsmål om portenes lukketider, adgangtil voldene mm.Værket er rigt illustreret med mange hidtil ukendte kortog tegninger fra samtiden.Bjørn Westerbeek Dahl er bibliotekar og historiker og hartidligere udgivet monografier om bl.a. Fredericias og Nyborgs fæsstningsværker.

DKK 905.00

1

Amerikaniseringen af den danske fagbevægelse - Dino Knudsen - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Efter 2. Verdenskrig ønskede amerikanerne at støtte det krigshærgede Europa i genopbygningen af kontinentet. Det førte i 1947 til den kendte Marshallplan, som ydede økonomisk støtte og industriel rådgivning til forskellige lande, heriblandt Danmark. Det betød en forøget forbindelse mellem den danske og amerikanske fagbevægelse. I Amerikaniseringen af den danske fagbevægelse undersøger forfatteren, på hvilken måde disse forbindelser havde betydning for den danske fagbevægelse, og hvordan den danske fagbevægelse involverede sig i Marshallhjælpen. Forfatteren skildrer begivenhederne og belyser holdningerne, motiverne og målsætningerne på både dansk og amerikansk side, og han viser, at samarbejdet mellem de to fagbevægelser også fik stor betydning for, hvordan kommunismen blev inddæmmet i Danmark. Bogen beretter blandt andet om de studierejser til USA, som forskellige danske fagfolk deltog i fra 1949 og frem. Her skulle danskerne lære af amerikanerne, så Danmark kunne opnå samme høje produktivitet, som USA havde i efterkrigstiden. Dino Knudsen viser i sin bog, at om end den danske fagbevægelse blev stærkt påvirket af samarbejdet med amerikanerne, så gjorde den det ikke altid ukritisk, og den var således også i stand til at påvirke amerikanerne den anden vej. Dino Knudsen , Ph.d. stipendiat, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet

DKK 163.00

1

Konflikt og konsensus i kommunen - Niels Clemmensen - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Konflikt og konsensus i kommunen skildrer landkommunernes historie fra indførelsen af det kommunale selvstyre i 1841 til 1880'ernes forfatningskamp.Hvor forskningen i det kommunale selvstyre hidtil har fokuseret på administrationshistorie, undersøges her den lokale politiske kultur, som den gav sig udtryk i kommunalpolitikken. Forfatteren opfatter kommunen som en politisk arena, der helt overordnet kan forstås ud fra de to begreber 'konflikt' og 'konsensus', og han ser beboerne som aktører og skabere af den politiske virkelighed. Undersøgelsen sammenligner den kommunale praksis på makroniveau i to amter (Præstø og Randers) og på mikroniveau i to sognekommuner (Bårse-Beldringe og Kousted-Råsted). Niels Clemmensen påviser, at bønderne og godsejerne havde forskellige sociale og kulturelle forudsætninger for at håndtere det nye kommunale selvstyre, og at bøndernes traditionelle kollektive praksisformer i stor udstrækning stod i modsætning til de moderne parlamentariske procedurer. Samtidig med at kommunerne i den undersøgte periode opretholdt deres politiske autonomi i forhold til de landspolitiske konfliktmønstre, var de under stadigt pres fra statsmagten, som både stillede krav til det kommunale serviceniveau og ønskede at effektivisere den kommunale forvaltning. Denne konflikt er fortsat aktuel i dansk kommunalpolitik.

DKK 262.00

1

Islam og muslimer i Danmark - Mikkel Rytter (red.) - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Terrorangrebene den 11. september 2001 var en begivenhed, der i den offentlige bevidsthed knyttede terror sammen med islam og muslimer. I det sidste årti er udfordringer omkring flygtninge og indvandreres integration i det danske samfund derfor i stor udstrækning blevet betragtet som et spørgsmål om national sikkerhed. Islam og muslimer i Danmark belyser, hvilke konsekvenser denne udvikling har haft for hverdagslivet og samfundsdeltagelsen blandt muslimer i Danmark. I bogens tolv kapitler analyseres, hvordan enkeltpersoner, familier og religiøse grupper forholder sig til at være udpeget som del af en særlig problematisk religiøs minoritet. Forfatterne behandler på baggrund af aktuel forskning temaer som terrorbekæmpelse, mediedebat, religiøs beklædning, konversion og foreningsliv – og der viser sig ofte en modsætning mellem den fremherskende udlægning af islam og muslimer og danske muslimers egen opfattelse af deres religiøse praksis og position i samfundet. Islam og muslimer i Danmark viser ikke blot, hvordan muslimske minoriteter håndterer det at være muslim i Danmark efter 11. september 2001, men også hvordan begivenheden har udfordret og forandret forestillinger om religion, identitet og sikkerhed. Bidragydere : Connie Carøe Christiansen, Ulrik Pram Gad, Iram Khawaja, Lene Kühle, Jens Stensgaard Jakobsen, Tina Gudrun Jensen, Signe Kjær Jørgensen, Marianne Holm Pedersen, Catharina Raudvere, Mikkel Rytter, Garbi Schmidt, Jørgen Bæk Simonsen, Zachary Whyte. Marianne Holm Pedersen , ph.d. og ekstern lektor i Antropologi, Københavns Universitet. Mikkel Rytter , adjunkt ved Afdeling for Antropologi og Etnografi, Aarhus Universitet.

DKK 196.00

1

Kalevala - - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

I anledning af 100-året for Finlands selvstændighed udgives Finlands nationalepos Kalevala som Finlands svar på den islandske Edda og Homers Iliaden og Odysseen forløser Kalevala den finske folkesjæl gennem mytologiske skildringer af bl.a. verdens skabelse, mægtige heltegerninger, stærk magi og vild natur. Kalevala består af 50 sange og blev nedskrevet efter mundtlig tradition og udgivet første gang i 1835 af den finske læge, folkemindesamler og sprogforsker Elias Lönnrot (1802–1884). Epossets mange temaer og personer udfolder sig i en mytisk verden, der udgøres af tre riger. I Kalevala bor heltene: gamle, vise Väinämöinen, muntert viltre Lemminkäinen og mestersmeden Ilmarinen. I riget mod nord, Pohjola, regerer Pohjagårdens magtfulde kone, Louhi. Mellem de to riger hersker en indædt strid, dels om kvinder, dels om vidunderkværnen Sampo, der maler penge, korn, salt og andre uundværlige goder. Stor betydning har også dødsriget, Tuonela, hvis grænse markeres af Tuonielven. Denne jubilæumsudgave er illustreret med værker af den finske kunster Akseli Gallen-Kallela (1865–1931), der gennem det meste af sit liv var dybt optaget af at fortolke Kalevalas righoldige emnekreds som et centralt element i det finske folks karakter og historie. Hendes Majestæt Dronning Margrethe II har skrevet bogens forord, i hvilket majestæten beskriver sit første møde med det finske nationalepos, sin fascination af digtet, sin glæde over, at det nu præsenteres i denne form, og sit ønske om, at det må finde mange nye danske læsere. Værket udgives i Hilkka og Bent Søndergaards prisbelønnede danske oversættelse fra 1994. Den 23. sang med formaninger til en ung kvinde, der skal giftes, er i denne nye udgave tilføjet i oversættelse af Erik Skyum-Nielsen. Desuden bringes en introduktion til Kalevalas verden af direktør for Kalevalaselskabet i Helsinki, Ulla Piela, samt en fyldig kunsthistorisk præsentation af Akseli Gallen-Kallelas œuvre ved Jens Fleischer.

DKK 351.00

1

Herregård og herskab - Signe Boeskov - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Når vi i dag gør os forestillinger om fortidens herregårdsliv, falder tankerne ofte først på de overdådige selskabers festklædte forsamling i herskabelige rammer. Diamanter på damerne og sølv på bordene i krystallysekronens skær. Livlig diskussion om udfaldet af dagens store jagt blandt herrerne rundt om billardbordet. Disse forestillinger har rod i den bemærkelsesværdige tid for de danske herregårde, der udfoldede sig i perioden fra ca. 1850 til ca. 1920. Det var en tid, hvor mange af herregårdenes herskabsfamilier oplevede en opblomstring i form af en forbedret økonomi, pragtbyggerier og et rigt selskabsliv. Det var også en tid, hvor den samfundsorden, hvori herregårdene spillede en magtfuld rolle og havde høj status, var under forhandling og forandring. Og storhedstiden endte brat. Hvem var de, disse familier, der levede herregårdslivet i denne sidste storhedstid? Og hvordan medvirkede de selv til at sætte deres liv og herregårde så dygtigt i scene, at forestillingen om glansen lever endnu? Signe Boeskov beskriver herregårdskultur og herregårdsfamiliernes liv i denne særlige epoke gennem et indblik i to meget forskellige herregårdsmiljøer. Det ene er det aristokratiske miljø på den store fynske herregård Hvedholm, daværende hovedsæde i grevskabet Brahesminde og hjem for familien Bille-Brahe-Selby, der var rundet af gamle, adelige slægter. Det andet herregårdsmiljø, der åbnes for læseren, er vestjyske Nørre Vosborg; mindre og langt mindre velhavende end Hvedholm og med den borgerlige familie Tang som 1800-tallets ejere, Nørre Vosborgs betydning for egnen var dog stor, og familiens bestræbelser på at værne om herregårdens omdømme var mange. Gennem et rigt kildemateriale og bogens mange illustrationer bringes læseren ind i herregårdenes stuer og sale, til sommersoiré i herregårdshaven, på storslåede kongebesøg og ind bag dagbøgernes, erindringernes og brevenes fremstillinger. Udgivet i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning. Signe Boeskov, ph.d., er centerleder ved Dansk Center for Herregårdsforskning på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet.

DKK 262.00

1

Borgerligt regimente - Jørgen Mührmann Lund - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

I en ordbog fra 1641 defineres ordet politi som ‘borgerligt regimente i købstæderne’. Dette begreb havde ikke noget med politibetjente og kriminalitetsbekæmpelse at gøre, men henviste til den gode regering og orden i en by. Mere konkret var ‘politi’ en særlig lovgivning, de såkaldte politiforordninger, om alt fra brødpriser til renovation, håndværkslav, tiggeri, luksus og helligdagsorden. Oprindelig blev disse ordensregler vedtaget af hver købstads magistrat i samråd med borgerskabet og håndhævet af kommunale embedsmænd. I løbet af den tidligt moderne periode (ca. 1500–1800) søgte de danske konger i lighed med andre europæiske fyrster at harmonisere lovgivningen ved at udsende et stigende antal politiforordninger med gyldighed for hele riget. Denne udvikling tog fart efter enevældens indførelse, og Christian 5. oprettede en særlig politimyndighed i 1682. Historikere har traditionelt set det tidligt moderne politi som et redskab til at disciplinere befolkningen og dermed forøge statens magt. Men de senere år har tysk forskning haft mere fokus på undersåtternes efterspørgsel efter ‘god politi’. Denne bog er den første danske undersøgelse af denne problemstilling. I tre nordjyske jurisdiktioner undersøges enevældens oprettelse af et politi fra 1682 frem til tiden omkring 1800. For at belyse politiets urbane aspekt sammenlignes politiforvaltningen i den store købstad Aalborg, den lille landlige købstad Sæby og landjurisdiktionen Børglum-Jerslev herreder. Bogen er samtidig den første danske skildring af det tidlige politis mangeartede opgaver. Den største del af bogen omhandler Aalborg. Her var der stor modstand mod det nye politis inkvisitoriske metoder, samtidig med at borgerne efterspurgte bedre kontrol af brødpriser, næringsprivilegier, forurening af åerne og ulydigt tyende. Selvom kongens byfoged blev politimester, bevarede magistraten magten over politiforvaltningen. I Sæby udspillede den samme konflikt sig mellem borgerskabet og byfogeden, der her var ene om bystyrelsen. Politi vedrørte primært borgernes velfærd i købstæderne, hvorfor indsatsen på landet mest rettede sig mod at håndhæve forbuddet mod produktion og salg af brændevin uden for byerne. Et landpoliti blev først etableret efter landboreformerne, hvor bønderne også fik status af borgere.

DKK 290.00

1

Mad, drikke og tobak 1880-1914 - Ole Hyldtoft - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Denne bog er tredje og sidste bind af Ole Hyldtofts behandling af »Mad, drikke og tobak i det 19. århundrede«. De centrale spørgsmål er som i de tidligere bind: Hvad spiste, drak og røg hvem i datiden – og hvor, hvornår, hvorledes og hvorfor? Også i den foreliggende fremstilling ligger hovedvægten på den daglige mad, drikke og tobak hos arbejdere, middelklasse og bønder, men også festmaden, hvor serveringen var ud over det sædvanlige og markeringen af social status særlig stærk, bliver belyst. Den vedvarende økonomiske vækst, der begyndte i slutningen af 1830’erne fik fra midten af 1890’erne yderligere et skub opefter, som prægede de ændrede madvaner fra 1880 til 1914. Sukkerpriserne faldt drastisk, og det hvide guld gjorde sit indtog i selv de fattigste hjem. Karies overhalede mangelsygdomme som rakitis og skørbug som den folkesygdom, der bekymrede tidens læger mest. En stor hjælp hertil var, at kartoflen blev endeligt anerkendt som en både næringsrig og mættende fødevare. Margarinen blev fra midten af 1880’erne en prisbillig konkurrent til smør, og havregrøden trådte ind på scenen som byggrødens afløser til morgenmåltidet – varmt bakket op af lægestanden. I det hele taget kom mad og spisevaner i højere grad på videnskabens landkort, og tidens førende ernæringsekspert, Mikkel Hindhede, førte fokus fra proteiner til kalorier. Den danske vegetarbevægelse opstod. Den samt mange kendte økonomaer udgav flere kogebøger i perioden, end der var udgivet samlet siden 1600-tallet, bl.a. af Frøken Jensen og Ingeborg Suhr, som vi stadig kender den dag i dag. I det hele taget blev husholdningsfaget professionaliseret, bl.a. husholdningsundervisningen blev indført – også udenfor de nye husholdningsskoler, der åbnede, fx Ankerhus i Sorø og på Frederiksberg. Kaffen cementerede sig for alvor som nationaldrik blandt høj og lav, og på tobaksfronten var det sidste nye cigarillos og cigaretter, som fik kvinderne tilbage blandt rygerne. Så selvom antallet af daglige måltider faldt i perioden, lige som antallet af retter til fine sammenkomster mange steder reduceredes til de ikoniske suppe, sted og is, kunne mænd og kvinder nu samles om rygesagerne efter middagen. Ole Hyldtoft, dr.phil., lektor emeritus i historie ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet.

DKK 228.00

1

Danske Kongegrave I-III - - Bog - Museum Tusculanums Forlag - Plusbog.dk

Danske Kongegrave er et prægtigt bogværk om et af verdens ældste monarkiers gravmæler. De tre rigt illustrerede bind fortæller Danmarkshistorien gennem beretninger om kongelige gravminder og begravelsesskikke, og dermed på deres egen måde også om de kongelige dynastier gennem 1000 år: fra Gorm den Gamle og Thyre til kong Frederik 9. og dronning Ingrid. Gennem århundrederne har danske kongeslægter haft skiftende begravelsessteder. Der er således bl.a. danske kongegrave i Jelling, Ringsted, Sorø, Odense og Roskilde; men også uden for rigets grænser findes kongelige danske gravminder, f.eks. Knud den Stores grav i Winchester, Magnus den Godes grav i Nidaros og Erik Ejegods grav på Cypern. En stor mængde danske kongegrave er bevaret, og der findes et særdeles righoldigt kildemateriale til mange af dem. Kongegrave er ikke kun kongernes grave, men skal forstås som kongelige grave og dækker således også de danske dronningegrave. I Doberan i Nordtyskland finder man Margrete Sambirias enestående gravfigur, og den regerende dronning Margrete 1.s gravmæle i Roskilde Domkirke hører til blandt de mest bemærkelsesværdige kongelige gravmæler i Danmark. I Celle i Nordtyskland ligger den unge, forviste dronning Caroline Mathilde i den kurfyrstelige krypt i S. Marienkirche, en grav, der blev genstand for danskeres valfart i sympati for den eksilerede dronning. Værkets bind I omhandler det danske monarkis grave fra Gorm den Gamle og 300 år frem. Det var en dramatisk tid, hvor flere konger omkom i stridigheder om kongemagten eller blev myrdet, hvorfor nogle grave er ukendte. Men det var også en tid, hvor riget konsoliderede sig og blev en politisk magtfaktor på den europæiske scene. Bind II følger gravmælernes udvikling fra højmiddelalder til barok og giver bl.a. et indblik i, hvordan begravelsesritualer og gravmæler bliver en stadig vigtigere del af kongemagtens selvforståelse. Særlig berømt blandt dronningegravene er dronning Margrete 1.s sarkofag i Roskilde Domkirke. Bind III beskriver enevælden og det konstitutionelle monarkis periode. Her finder man bl.a. Johannes Wiedewelts symbolladede nyklassicistiske sarkofager til Christian 6. og Frederik 5., der efterfølges af 1800-tallets og det tidlige 1900-tals empire og historicisme. Skønt 1849-grundloven og det unge danske demokrati ændrer kongehusets rolle, forbliver de kongelige gravmæler vigtige, og henover århundredeskiftet bliver den folkelige opbakning tydelig gennem folkegaver og indsamlinger til f.eks. Christian 10. og dronning Alexandrines monolitiske sarkofager tegnet af Kaare Klint. Danske Kongegrave indledes med et kapitel om danske kongegrave i et europæisk perspektiv og afsluttes med et kapitel om kongelig gravheraldik. For at dække emnets mange kulturhistoriske aspekter er værkets forfattere hentet blandt velrenommerede historikere, kunsthistorikere, arkæologer, arkitekter og billedhuggere/restauratorer. Alle skriver inden for deres ekspertområde. Sidst i bind III bringes kirkeplaner, stamtavler og registre. De danske kongegrave er en enestående del af Danmarks nationalhistoriske kulturarv. Så vidt vides, er der ikke tidligere udgivet en samlet behandling af en enkelt nations kongegrave – set i dette lys skriver værket i sig selv historie. Karin Kryger er mag.art. i kunsthistorie. Hun har været ansat i Københavns Kommune og på Nationalmuseet som gravminderegistrator og var i en årrække redaktør ved Nationalmuseets værk Danmarks Kirker. Hun har publiceret bøger og artikler om gravminder, kirkegårdskultur og billedhuggerkunst, kirkekunst og restaureringshistorie og sidder i redaktionen af tidsskriftet Sfinx og redaktionen af årsskriftet Kirkegårdskultur.

DKK 871.00

1

Vores kunder ligger øverst på Google

Google Ads Specialister fra Vestjylland

Mærke

Butik

Pris (EUR)